FURESØ REUMATOLOGERNE | GAMMELGÅRDSVEJ 10  |  3520 FARUM 

FIND OS
  • FINN JOHANNSEN
  • BJØRN CHRISTAU
  • LARS OTTO OLSEN
  • TRÆNINGSCENTER
     

    TRÆNING

  • Træning er sygdomsforebyggende
  • Kom godt i gang med træningen
  • Elastiktræning af skulder/arm
  • Elastiktræning af bækken/ben
  • Balancetræning
  • Balancebold
  • Stavgang
  • Strækøvelser

    GIGTSYGDOMME

    Definition og behandling
  • Slidgigt
  • Leddegigt
  • Medicininfo

    HJÆLP TIL SELVHJÆLP

    Hvad kan du selv gøre ved skader
  • Muskelskade
  • Ledbåndsskade
  • Whip-lash skade
  • Tapening
  • Hælsenebetændelse
  • Tennisalbue
  • Knæskallens smertesyndrom
  • Indklemningssyndrom i skulderen
  • Træning for ryggen

    BØGER TIL SALG

    Bøger skrevet af lægerne
  • Løbeskader fra A-Z
  • Fagbøger
  • Alt om Løb - E bog
  • Børnebøger

    INFORMATION TIL BEHANDLERE

    Vejledninger til læger og fysioterapeuter
  • Vejledning i test og behandlinger
  • Idrætsskader 2012
  • Ondt i ryggen 2012

    AKUPUNKTUR

  • Hvordan vi bruger akupunktur

    Links

    Nyttige links
  • Gigtforeningen
  • Min Medicin
  • Reum-standard
  • Sundhed.dk
  • Ventetider

    Tilsynsrapport

    Tilsynsrapport fra sundhedsstyrrelsen 2014
  • Tilsynsrapport fra sundhedstyrrelsen november 2014


  • Medicininfo


    Meget medicin har effekt ved gigtsygdomme. Læs mere på min.medicin.dk

    KOSTTILSKUD: Mange stoffer har en vis effekt overfor gigtsygdomme. Således har man dokumenteret en lille effekt af N-3 fiskeolier ved de ”ægte-gigt” sygdomme såsom leddegigt.
    Glucosamin og Chondroitin har effekt ved slidgigt, da det ser ud til at være bruskbevarende.

    NSAID: Den klassiske medicin ved gigtsygdomem er disse ”Non Steroid Anti-Inflammatorisk Drugs” populært kaldt gigtmedicin. Dette er dog ikke særlig effektiv medicin, og samtidig har det betydelige bivirkninger især ved længere tids behandling. Således er risikoen for mavesår og blodpropper betydelig forøget ved længerevarende indtagelse af disse stoffer

    SMERTESTILLENDE: Mange forskellige slags stoffer i forskellige kombinationer har en smertestillende effekt.
    Denne medicinering styres primært af de praktiserende læger.

    DMARD: ”Disease Modifying Anti-Reumatic Drugs” er en gruppe af stoffer som ved påvirkning af immunsystemet kan dæmpe betændelses-gigt.
    De hyppigste anvendte er: Salazopyrin, Metotrexat og Klorokinfosfat.
    Alle disse stoffer har velkendte bivirkninger, som kræver man regelmæssigt går til kontrol med blodprøvetagning. Herved vil man fange evt bivirkninger inden de når at gøre varig skade.
    På de næste sider kan du læse om de registrerede bivirkninger og deres hyppighed på de stoffer, som man bruger mest idag til gigtsygdomme.

    BIOLOGISK MEDICIN: er en meget ny og avanceret måde at angribe gigtsygdomme på. Det er vist sig meget effektiv ved visse gigtsygdomme, især leddegigt.
    Ulempen er, at det foreløbigt er meget dyr medicin, og derfor kun forbeholdt de patienter som ikke har effekt af de andre gigtpræparater. Medicinen kan foreløbig kun gives via sygehusafdelinger. Se nedenfor en mere udførlig gennemgang af stoffernes virkning og bivirkning.

    BINYREBARKHORMON: er et meget effektiv medicin, som har en meget god virkning på gigtsygdomme. Det er et naturligt forekommende stof, som stammer fra menneskets egen binyre. Det er det stof kroppen selv bruger til at stoppe uhensigtsmæssige sterile betændelser med. Problemet er en del bivirkninger, og derfor skal stoffet bruges med stor omtanke.
    Stoffet kan gives som tablet, men det bedste er at give det som injektioner i de sygdomsramte led, hvorved effekten stiger betydeligt, samtidig med at bivirkningerne reduceres.
    Gigtlæger er specialister i at injicere i led. Se nedenfor en mere udførlig gennemgang af stoffets virkning og bivirkning.

    HYALERONSYRE: Det er en slags olie som kan injiceres i slidgigtramte led (primært knæled). Herved kan man bremse en slidgigtudvikling, nedsætte smerterne og øge funktionsniveauet.
    Der er ingen medicinske bivirkninger til dette stof, som populært sagt er den olie slidgigtramte mangler i deres led. Ulempen er dog at det skal injiceres 3 gange med 1 uges mellemrum og derefter har virkning i ½-1 år, hvorefter injektionerne kan gentages.

    DE HYPPIGST ANVENDTE GIGTPRÆPARATER OG DERES BIVIRKNINGER:
    For fuld opdateret liste over virkning og bivirkning klik her

    PREDNISON/PREDNISOLON
    Binyrebarkhormon.
    Anvendes ved mange forskellige tilstande: bindevævssygdomme (fx svær leddegigt), allergiske sygdomme (fx astma), visse blodsygdomme og sygdomme i fordøjelsesorganerne (fx blødende tyktarmsbetændelse). Anvendes desuden i nogle tilfælde ved nyresygdomme, kræftsygdomme og hjernesvulster.
    Virker ved at hæmme de vævsreaktioner, som ses ved fx overfølsomhed eller ved bindevævs- og gigtsygdomme.
    Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
    Ofte indledes behandlingen med en høj dosis. Når tilfredsstillende virkning er opnået, kan dosis evt. nedtrappes.
    Mulige bivirkninger
    Meget almindelige bivirkninger (ses hos over 10%):
    Dårligt fungerende binyrebark, nedsat følsomhed over for glucose, væksthæmning. Knogleskørhed. Infektioner. Forhøjet tryk i øjet, grå stær.
    Almindelige bivirkninger (1-10%):
    Hjertesvigt, forhøjet blodtryk. Måneansigt, tøndeformet krop og tynde arme og ben. Opstemthed, depression, psykoser. Hududslæt, betændelse i huden, uønsket hårvækst, tynd hud, småblødninger i hud og slimhinder, lyse striber i huden, sårhelingsproblemer, øget svedtendens. Menstruationsforstyrrelse.
    Ikke almindelige bivirkninger (0,1-1%):
    Sukkersyge. Knoglepåvirkning, muskelsygdom. Manier, personlighedsforstyrrelser, søvnløshed. Allergiske reaktioner. Nyresten.
    OBS
    Under længerevarende behandling med binyrebarkhormon undertrykkes binyrebarkens normale funktion. Dette kan medføre, at binyrebarken ikke længere reagerer på stress-situationer (fx kirurgiske indgreb, ulykkestilfælde eller pludselig feber). I sådanne tilfælde vil binyrebarken under normale omstændigheder øge produktionen af binyrebarkhormon. Det kan derfor være nødvendigt at tilføre yderligere binyrebarkhormon i disse situationer. Derfor er det vigtigt, at man altid har oplysninger på sig om, at man er eller for nylig har været i langvarig behandling med binyrebarkhormoner.

    SALAZOPYRIN
    Anvendes til behandling af blødende tyktarmsbetændelse og leddegigt.
    Virker ved at hæmme dannelsen af betændelsesfremmende stoffer i tarmen.
    Det afhænger af sygdommens art, hvornår der indtræder en bedring, men som regel går der nogle dage til uger ved behandling af tarmsygdomme og 2-3 måneder ved behandling af leddegigt.
    Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad. Til leddegigt anvendes enterotabletter.
    Bemærk: Tabletter og enterotabletter bør tages jævnt fordelt over døgnet, helst i forbindelse med et måltid og med rigeligt vand for at undgå ubehag. Enterotabletterne skal synkes hele, og de må ikke tygges eller deles.
    Kan anvendes ved graviditet og amning.
    Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for sulfonamider (antibiotika) og salicylater, fx Magnyl®. Salazopyrin® må heller ikke anvendes ved visse blodsygdomme, hvor der er nedsat produktion af hvide og røde blodlegemer.
    Salazopyrin® kan udløse anfald hos personer med den arvelige sygdom porfyri, der viser sig ved kolikagtige stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastninger.
    Mulige bivirkninger:
    Meget almindelige bivirkninger (over 10%):
    Nedsat appetit, kraftesløshed, træthed. Kvalme, opkastning, mavesmerter. Hovedpine. Hudkløe, hududslæt. Midlertidig nedsat evne til at få børn (gælder kun mænd).
    Almindelige bivirkninger (1-10%):
    Feber. Smagsforstyrrelser, påvirkning af leverens funktion. Hoste. Blodmangel. Ledsmerter. Døsighed, svimmelhed, koncentrationsbesvær, søvnløshed, depression. Nældefeber, overfølsomhed over for lys. Øresusen (tinnitus).
    Ikke almindelige bivirkninger (under 1%):
    Diarré, betændelse i bugspytkirtlen, påvirkning af leverens funktion. Forhøjet blodtryk, hjertebanken, åndenød, astma, lungebetændelse. Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Påvirkning af hjernen, nervebetændelse fx på arme og ben, psykose. Væskeophobning i ansigtet. Tilstand med udslæt og feber samt smerter og hævelse i leddene. Øjenbetændelse.
    OBS
    Urinen kan få en meget stærk gul farve, hvilket er uden betydning. I nogle tilfælde er visse typer bløde kontaktlinser blevet farvet gule af midlet.
    Salazopyrin® kan nedsætte virkningen af digoxin (hjertemiddel).

    METHOTREXATE
    Gigtmiddel. Celledræbende middel (antimetabolit).
    Anvendes til behandling af visse former for kræft, bl.a. brystkræft, blærekræft og kræft i blodet (leukæmi).
    Anvendes desuden ved alvorlige former for psoriasis og leddegigt.
    Virker ved at hæmme omdannelsen af folsyre. Midlet griber herved ind i cellens stofskifte, bl.a. ved at hæmme opbygningen af DNA (cellens genetiske kode), som er betydende for cellens funktion. Ved behandling af leddegigt gives samtidig Folinsyre.
    Stoffet må ikke anvendes ved graviditet eller amning
    Kvinder i den fødedygtige alder og mænd skal anvende sikker prævention under behandlingen og i mindst 3 måneder eller måske bedst op til 1 år efter seponering.
    Mulige bivirkninger:
    Bivirkninger er hyppige, når midlet anvendes i høje doser ved kræftsygdomme, men sjældnere ved de lavere doser, der anvendes ved psoriasis og leddegigt.
    Ved lave doser ses hyppigst kvalme og andre gener fra mave-tarmkanalen.
    Bivirkningerne begrænses væsentligt ved samtidig anvendelse af Folinsyre en gang ugentlig enten 5 mg 3 dage før eller efter Metotrexaten indtages eller 1 mg dagligt undtaget den dag man tager Metotrexat.
    En del bivirkninger skyldes, at midlets celledræbende virkning også rammer kroppens normale celler. Det er især celler med hurtig celledeling, der påvirkes - dvs. knoglemarv, hårceller og kønsceller samt slimhinden i mave-tarmkanalen. Efter nogle ugers behandling kan således ses påvirkning af knoglemarven med øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, træthed og svimmelhed pga. mangel på røde blodlegemer og øget tendens til blødninger pga. mangel på blodplader. Desuden kan ses hårtab og påvirkning af mund- og tarmslimhinden i form af sår og belægninger i munden samt evt. diarré. Desuden kan ses nedsat forplantningsevne på grund af indvirkning på æggestokke og testikler. Disse bivirkninger ses i varierende grad og er afhængige af dosis. I de fleste tilfælde genvinder de normale celler deres funktion, fx vokser håret almindeligvis ud igen.
    Langvarig behandling med store doser kan give varige skader, fx sterilitet, og vil desuden medføre en let øget risiko for at udvikle kræft senere i livet.
    Methotrexate "Paranova" kan desuden give muskelsmerter, samt påvirkning af lever og nyrer. Midlet kan desuden give varige forandringer i lungerne med deraf følgende åndedrætsbesvær.
    Ved langtidsbehandling kan der i sjældne tilfælde ses forværring af psoriasis samt depression, forvirringstilstande og hovedpine.
    OBS
    Samtidig behandling med andre lægemidler kan ændre virkningen af såvel Methotrexate "Paranova" som af de andre lægemidler.
    Midler mod gigt og smerter (indometacin, ketoprofen og acetylsalicylsyre), midler mod urinsyregigt (phenylbutazon og probenecid) samt trimethoprim (antibiotikum) kan øge virkningen af Methotrexate "Paranova".
    Leverfunktionen skal overvåges ved samtidig behandling med leflunomid (middel mod leddegigt), azathioprin (middel mod kræft og til organtransplantation), sulfasalazin (gigt- og tarmmiddel), isotretinoin (middel mod bumser) og acitretin (middel mod psoriasis).
    Alkohol indtagelse bør begrænses medens man tager medicinen grundet øget risiko for leverpåvirkning.

    PLAQUENIL
    Middel mod malaria og gigt.
    Anvendes til forebyggelse og behandling af malaria samt til langtidsbehandling af leddegigt.
    Midlet bruges desuden til behandling af sygdomme i bindevævet, fx lupus erythematosus disseminatus (LED) og lupus erythematosus discoides samt til behandling af hududslæt efter lyspåvirkning.
    Midlet virker hæmmende på de vævsreaktioner, som ses ved visse bindevævssygdomme, fx kronisk leddegigt.
    Virkningen ved leddegigt indtræder efter 3-6 måneders behandling.
    Bindevævssygdomme:
    Voksne. Sædvanligvis 1-2 tabletter (200-400 mg) i døgnet.
    Graviditet: må kun anvendes under visse forudsætninger.
    Midlet udskilles i modermælk. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos det ammede barn.
    Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for chinin.
    Mulige bivirkninger ved langtidsbehandling af leddegigt i høj dosis kan nethinden beskadiges, så synet nedsættes. Det er derfor vigtigt med hyppige kontrolbesøg hos øjenlægen.
    Ved anvendelse af store doser kan der endvidere forekomme hørenedsættelse, appetitløshed, diarré, hududslæt og alvorlige hudreaktioner.
    I meget sjældne tilfælde kan der forekomme beskadigelse af leveren samt sygdomme i nerver, muskler og hjerte. Desuden kan der forekomme påvirkning af knoglemarven med øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, træthed og svimmelhed pga. mangel på røde blodlegemer og øget tendens til blødninger pga. mangel på blodplader.
    OBS
    Ved behandling med store doser bør ophold i direkte sollys undgås, og huden beskyttes evt. yderligere med solcreme med høj beskyttelsesfaktor.

    HUMIRA
    Middel mod mod leddegigt.
    Virksomt stof Adalimumab
    Anvendes til behandling af leddegigt, hvor anden behandling ikke har været effektiv. Anvendes ofte sammen med gigtmidlet methotrexat, men kan anvendes alene, hvis methotrexat tåles dårligt.
    Må kun udleveres fra sygehus.
    Virker ved at blokere for en bestemt faktor, den såkaldte tumornekrosefaktor (TNF), i kroppen. TNF indgår som en vigtig faktor i de vævsødelæggende processer, der ses ved leddegigt. Ved at blokere for TNF's virkning kan adalimumab hæmme udviklingen af de led-, sene- og bruskskader, som er kendetegnende for leddegigt.
    Findes som injektionsvæske til indsprøjtning under huden.
    Må ikke anvendes ved graviditet, amning, tuberkuløse eller andre alvorlige infektioner samt ved meget dårligt fungerende hjerte.
    Graviditet skal undgås under behandlingen og i mindst 6 måneder efter behandlingens ophør.
    Mulige bivirkninger:
    Meget almindelige bivirkninger (over 10%):
    Reaktioner på indstiksstedet.
    Almindelige bivirkninger (1-10%):
    Feber, træthed. Kvalme, mavesmerter, diarré. Luftvejsinfektion. Blodmangel. Ledsmerter, muskelsmerter. Hovedpine, svimmelhed. Forkølelsessår, hududslæt, hudkløe. Urinvejsinfektion.
    OBS
    På grund af manglende erfaring bør man ikke blive vaccineret med levende vacciner under behandlingen.

    ENBREL
    Middel mod leddegigt.
    Virksomt stof Etanercept
    Anvendes til behandling af leddegigt hos børn og voksne, hvor anden behandling ikke har været effektiv.
    Må kun udleveres fra sygehus.
    Virker ved at blokere for en bestemt faktor, den såkaldte tumornekrosefaktor (TNF), i kroppen. TNF indgår som en vigtig faktor i de vævsødelæggende processer, der ses ved leddegigt. Ved at blokere for TNF's virkning kan etanercept hæmme udviklingen af de led-, sene- og bruskskader, som er kendetegnende for leddegigt.
    Findes som injektionsvæske og pulver til injektionsvæske, der efter opløsning indsprøjtes under huden.
    Må ikke anvendes ved graviditet, amning, tuberkuløse eller andre alvorlige infektioner samt ved meget dårligt fungerende hjerte.
    Graviditet skal undgås under behandlingen og i mindst 6 måneder efter behandlingens ophør.
    Mulige bivirkninger:
    Meget almindelige bivirkninger (over 10%):
    Reaktioner og ubehag på indstiksstedet. Milde infektioner. Almindelige bivirkninger (1-10%):
    Træthed, feber. Kvalme, opkastning, fordøjelsesbesvær, mavesmerter. Hovedpine, svimmelhed.
    Sjældne bivirkninger (under 1%):
    Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Kramper. Alvorlige infektioner.
    OBS
    Børn, der skal behandles med midlet, bør så vidt muligt være fuldt vaccinerede, inden behandlingen påbegyndes.