|
Bækken-balde, Behandling
BEHANDLING AF BÆKKEN-BALDE LIDELSER
Overordnet behandlingsstrategi: behandling af de fleste bækkenlidelser kan inddeles i 3 faser. Først dæmpes inflammationen gennem aktiv aflastning, eventuel kombineret med NSAID, eller steroidinjektion. Med aktiv aflastning forstås at hoften gerne må bruges, men i begrænset omfang, således at smerten, i denne fase, ikke provokeres. En hyppig disponerende årsag til bækken-balde smerter er bækkeninstabilitet. Denne instabilitet bliver værre ifm den patologiske tilstand, idet den inaktivitet smerten har medført, vil medføre yderligere svækkelse af udholdenheden og styrken af glutealmuskulaturen, medens andre muskler bliver stivere. Således vil bækken stabiliteten uanset blive svækket efter længere tids hofte-balde smerter. Risikoen for recidiv er således stor, ved tilbagevenden til de aktiviteter som kan have medført skaden. Det er derfor vigtigt, når inflammationen er dæmpet i tilstrækkelig grad, at anvise patienten til 2. fase: træning, hvor de svækkede muskler optrænes og de stramme muskler udspændes. Den 3. etape tager sigte mod at bevare effekten af behandlingen, gennem en fortsat styrkelse af bækken-hofte, med bevægelse- og koordinations-øvelser. Sideløbende med de ovenfor nævnte behandlingsstrin, bør patienten vurderes for evt malalignement, som evt skal korrigeres.
Information: Det er vigtigt at informere om tilstandens art, om mulig årsag hertil og om behandlingsstrategien. Der skal i den forbindelse opstilles mål mht. smertelindring, funktionsniveau, arbejdsførlighed og behandlingsvarighed.
Manuel behandling: God ledbevægelighed er vigtig, og alle arthrogene smerter medfører ofte indskrænket bevægelighed, hvilket forringer funktionen og disponerer til andre skader. Der er ofte god effekt af manipulation på sacroiliaca led. Vis billede
Træning/rehabilitering: er en vigtig del af behandlingsstrategien, først for at behandle, dernæst for at forebygge recidiv.
Træningen tager sigte mod at genskabe/bevare balancen i bækkenet, styrke musklerne generelt, særligt de bækken stabiliserende muskler (især gluteus medius) og udspænde de stramme strukturer (især rectus femoris, iliopsoas, tensor fascia latae, adduktorer, hasemuskler). Bækkenets funktion involverer mange muskelgrupper, som skal arbejde sammen, og træningen er derfor ofte kompliceret. Vi anbefaler derfor at øvelser indlæres hos fysioterapeut hvor de bør opfølges med jævne mellemrum, således at resultatet af træningen vurderes, og belastningen gradvist øges. Træningen bør foregå i minimum 3 måneder før man kan forvente effekt. Vis billeder
Injektioner: steroid injektioner har som regel god effekt, både ved svær tendinopati/bursit, og i de lidt mildere tilfælde hvor anden behandling ikke har givet tilfredsstillende resultat. Injektionerne bør gives under aseptiske forhold, med 4 ugers mellemrum og kan gentages op til 3 gange. Det er vigtigt at informere patienten om at aflaste bækken/hofte i de første dage efter injektionen, derefter opstartes eller fortsættes en rolig kontrolleret optræning. Husk at informere om flare-up, en smerte som opstår 6-12 timer efter injektionen, og kan vare op til 48 timer, da patienterne ellers tror at man har stukket forkert! Vis billede
Akupunktur: Triggerpunkter falder i reglen til ro ved akupunktur direkte i triggerpunktet (”intra muskulær stimulation”). Hvis smerter medfører, at patienten ikke kan træne tilfredsstillende, har studier vist, at akupunktur og træning har bedre effekt end træning alene.Vis billede
Varme/kulde: kulde reducerer spændinger, smerte og evt inflammation.
Varme øger blodcirkulationen, og kan gøre det lettere at udføre udspændinger.
Vis billeder
|
