|
Skulder, Behandlinger
BEHANDLING AF SKULDER LIDELSER
Overordnet behandlingsstrategi: behandling af de fleste skulderlidelser kan inddeles i 3 faser. Først dæmpes inflammationen gennem aktiv aflastning af armen, eventuel kombineret med NSAID, eller steroidinjektion. Med aktiv aflastning forstås at armen gerne må bruges, men i begrænset omfang, således at smerten, i denne fase, ikke provokeres. Som følge af den direkte effekt af den patologiske tilstand, og den inaktivitet smerten har medført, vil udholdenheden og styrken af skulderens muskulotendinøse apparat være svækket. Risikoen for recidiv er således stor, ved tilbagevenden til de aktiviteter som kan have medført skaden. Det er derfor vigtigt, når inflammationen er dæmpet i tilstrækkelig grad, at anvise patienten til 2. fase: træning. Den 3. etape tager sigte mod at bevare effekten af behandlingen, gennem en fortsat styrkelse af skulderen, bevægelse- og koordinations-øvelser. Sideløbende med de ovenfor nævnte behandlingsstrin, bør der gives ergonomisk vejledning, og indføres ergonomiske tiltag, der hvor de måtte være nødvendige.
Information: Det er vigtigt at informere om tilstandens art, om mulig årsag hertil og om behandlingsstrategien. Der skal i den forbindelse opstilles mål mht. smertelindring, funktionsniveau, arbejdsførlighed og behandlingsvarighed. Er skaden arbejdsbetinget bør den anmeldes til arbejdsskadestyrelsen.
Manuel behandling: God ledbevægelighed er vigtig, men i skulderen skal man være opmærksom på ikke at udløse instabilitet.
Der findes videnskabelige undersøgelser, som dokumenterer, at begrænset skulderbevægelighed eller scapulabevægelighed kan være en årsag til rotatorcuff syndrom. Ved manuelle teknikker kan disse bevægeligheder normaliseres.
Træning/rehabilitering: er en vigtig del af behandlingsstrategien, først for at behandle, dernæst for at forebygge recidiv.
Træningen tager sigte mod at genskabe/bevare naturlig bevægelighed af skulderen, styrke skulder musklerne generelt, særligt de skapulastabiliserende muskler (d.v.s først og fremmest serratus anterior, trapezius inferior), og udspænde strukturerne på forsiden og bagsiden af skulderen. Optræning af rotatorcuffen bør ikke opstartes før pt har styr på scapula stabiliseringen. Skulderens funktion involverer mange muskelgrupper, som skal arbejde sammen, og træningen er derfor ofte kompliceret. Vi anbefaler derfor at øvelser indlæres hos fysioterapeut hvor de bør opfølges med jævne mellemrum, således at resultatet af træningen vurderes, og belastningen gradvist øges. Træningen bør foregå i minimum 3 måneder før man kan forvente effekt. Vis billede
Injektioner: steroid injektioner har som regel god effekt, både ved svær tendinopati/bursit, og i de lidt mildere tilfælde hvor anden behandling ikke har givet tilfredsstillende resultat. Injektionerne bør gives under aseptiske forhold, med 4 ugers mellemrum og kan gentages op til 3 gange. Det er vigtigt at informere patienten om at aflaste skulderen i de første dage efter injektionen, derefter opstartes eller fortsættes en rolig kontrolleret optræning. For aggressiv genoptræning har formentlig været årsag til en række kasuistisk rapporterede tilfælde af sene ruptur efter steroidinjektion. Husk at informere om flare-up, en smerte som opstår 6-12 timer efter injektionen, og kan vare op til 48 timer, da patienterne ellers tror at man har stukket forkert! Vis billeder
Akupunktur: Triggerpunkter falder i reglen til ro ved akupunktur direkte i triggerpunktet (”intra muskulær stimulation”). Hvis smerter medfører, at patienten ikke kan træne tilfredsstillende, har studier vist, at akupunktur og træning har bedre effekt end træning alene.
Andre behandlinger: der findes ikke videnskabelig belæg for at ultralyd, laser eller TNS skulle have effekt på skulderlidelser. Nogle undersøgelser peger på effekt af akupunktur på rotatorcuff tendinopati, og periartrosis humeroscapularis.
Vis billeder
|
